Sådan holder du jul i udlandet

Når du bor i udlandet, kan der være tidspunkter, hvor du føler dig lidt ensom væk fra dit hjemland. Julen kan være et af de værste tidspunkter, især hvis du befinder dig i et land, hvor der ikke fejres jul. Men der er ting, som kan få dig i julestemning alligevel.

Sæt dit eget særpræg på julemiddagen

Du bør ikke fokusere så meget på at få lavet en julemiddag på samme måde, som du vant til. Det land, du er flyttet til, har måske ikke alle de ingredienser, du skal bruge. Så brug de ting, du nu har ved hånden, og lav en ny, men lige så velsmagende julemiddag til dig og din familie. Måske kan du prøve at inkorporere nogle lokale retter i julemaden i år.

Julepynt

Det kan være en god måde, som kan hjælpe dig med at komme i julestemning og få dig til at føle dig hjemme, især hvis du har taget julepynt med hjemmefra. Der vil være mange minder forbundet med hvert enkelt stykke julepynt, så når du hænger det op, skal det nok få dig i den rette julestemning.

Hold fast i dine traditioner

Hvis du er vant til at se en bestemt film til jul, må du endelig sørge for også at se den i år. Hvis du er vant til at gå rundt og synge julesange, er det også en god idé at fortsætte det i dit nye hjem. Du skal simpelthen bare inkorporere alt det, som gør dig glad i juletiden, i den nye julerutine, du skaber.

…men prøv også lokale traditioner

Du er i en unik position, hvor du får mulighed for at prøve nye ting hele tiden, og juletiden er ikke anderledes. Alle kulturer har sine egne juletraditioner og måder at fejre højtiden på. Kom ud af huset og tag del i dem. Du kan også vælge at se på, alt efter hvilke traditioner der er planlagt i nærheden af dig. Måske finder du noget nyt, du kunne tænke dig at føje til dine egne familietraditioner.